Hvad er forskellen på mindfulness og meditation?

Meditation er et begreb, du nok har kendt til i mange år. Nu er det pludseligt blevet meget populært at dyrke mindfulness. Begge træningsformer har mange fællesnævnere, men de er også forskellige. Kender du selv til forskellen ved de to? Ud fra dette kan du finde ud af, hvilken træningsform der passer bedst til dig.

Sådan virker meditation

Når du forestiller dig en person, der mediterer, ser du nok en person i lotusstilling med lukkede øjne i dyb koncentration. Når du mediterer, studerer du dig selv – din krop og dit sind. Du klarer dit hoved for tanker, og dermed falder du helt til ro. Her har du mulighed for at observere dig selv uden alle mulige tanker, der forstyrrer. Du kan også samle din koncentration om en bestemt tanke, hvis du gerne vil have et fokuspunkt. Det kan være et indre billede eller dit åndedrag, du fokuserer på – det bestemmer du selv.

Ved meditation søger du efter det dybeste i dig selv, og du er derfor i dyb refleksion. Du lærer at opnå en indre ro og får dermed en pause fra hverdagen. Det kan sagtens kun tage 10 minutter, før at meditationen giver dig fornyet energi, efter at du har lyttet til dig selv. Dine følelser kommer på afstand, og du har derfor for en kort stund hvilet krop og sind.

Sådan virker mindfulness

Mindfulness stammer fra buddhismen nøjagtigt ligesom meditation. Derfor er mange af principperne ens. Selv 5 minutters mindfulness gør gavn.

Ved mindfulness skulle du gerne opnå en ny livsanskuelse i stedet for blot en kortvarig tilstand af ro. Træningsformen fjerner ikke alle dine tanker, men lærer at anskue dem på en positiv og ikke-dømmende måde. Følelser og tanker observeres og accepteres – de er okay at have. For at kunne gøre dette kræver det øvelse. Det kan du f.eks. få på et effektivt mindfulness ophold, hvor du bliver oplært i de forskellige teknikker. Her lærer du samtidig at blive mere nærværende og leve i nuet, hvilket også er en stor del af mindfulness. Du tager dit liv af autopiloten og forholder dig til dine omgivelser og udfordringer med en positiv indstilling og accept.

Teknikker omfatter bl.a. øvelser med åndedrættet, blide yogaøvelser og udstrækning. Finder du en dygtig yoga instruktør, vil du hurtigt kunne mærke en forskel på dit humør. Mindfulness øger din opmærksomhed på det, du laver og aktiverer dine sanser på ny – derved kan du bedre mærke dig selv, både i kroppen og i sindet.

Aboutnow

Munkedammen 26

4320 Lejre

61282804